Af Benoit Petit,

Pour lire l’article en français

« La rentrée littéraire » er årets vigtigste periode for bogudgivelser i Frankrig. I år er op til 390 fransksprogede romaner blevet publiceret fra medio august til sidst i oktober. Ved siden af det travle forlagsarbejde uddeles en række (prominente) litterære priser, heriblandt Goncourt- og Renaudot som annonceres samtidig.

Hvor moderne fransk litteratur ofte karakteriseres som autobiografisk og til tider selvoptaget, tegner årets litterære udgivelser et andet billede. Fiktionen åbner op for og belyser sociale spørgsmål og samfundsmæssige problemer. Endvidere fremskriver begyndere- såvel som erfarne forfattere i år i særdeleshed, Historien med stort H.

Historien som årets emne

Billedet er tydeligt ; både Goncourt- og Renaudotprisen belønner to romanforfattere, der på hver sin måde behandler nazismens historie. Til gengæld går Interalliéprisen i år til en biografisk roman, der omhandler en frihedskæmper: La Nostalgie de l’honneur (Hæderens nostalgi) af Jean-René Van der Plaetsen.

Éric Vuillards L’Ordre du jour (Dagens Orden) tager plads i en særlig kontekst – nemlig årene før Anden Verdenskrigs begyndelse, hvor nazisterne udvikler deres magt. Bogen er dog ikke faglitterær/faglitteratur. Forfatteren selv siger, at ”litteraturen tillader alt”. Det viser han med sin skriftlige dygtighed, forsigtighed og præcision. Renaudotprisen gik til Oliver Guez for La Disparition de Jozef Mengele (Jozef Mengeles forsvindingen). Romanen sætter fokus på Auschwitz-Birkenau-lægen efter hans flugt til Syd-Amerika i 1949. I denne bog angives helt nøjagtige datoer, navne og steder. Den uro, mange følte i forbindelse med Goncourtprisen i 2006, Jonathan Littels Les Bienveillantes (De Velvillige) – hvis fortæller var en tidligere SS-mand, skulle ikke gentage sig med Olivier Guez’s bog. Den er netop skrevet med objektivitet, som en efterforskning.

En anden forfatter, Olivier Rogez har brugt sin erfaring som international journalist til at skrive sergenten Didas historie, fra et ukendt sted i Vestafrika. Dennes skæbne fremkalder spørgsmål om magt, imens krigen raser. L’Ivresse du sergent Dida (Sergenten Didas rusen) er Olivier Rogez’s første roman. Om Afrikas smertelige historie, som også vises igennem Khatibas’ liv, en anden bog fra dette efterår. Véronique Olmi har i Khatiba brugt historiske kilder for at fortælle historien om den sudanesiske pige, der blev slavegjort i 1800-tallet. Et sidste eksempel på den Afrika-orienterede litteratur er Jean-Christophe Rufins seneste bog, som delvist foregår på Madagaskar. Sammen med historien, får læseren også stor indsigt i årets produktion.

Den haitianske digter James Noël skriver sin første roman Belle merveille (Smukke vidunder) med afsæt i jordskælvet d. 12 januar 2010. På samme måde fortæller Véronique Tadjos om Ebolaepidemiet fra 2014 i En compagnie des hommes (I menneskenes selskab). På den måde kommer historier af den tredje verden tættere på os læsere i vesten. Endnu tættere på, kommer historien om Calais-områdets flygtningebørn, som Delphine Coulin skriver om i sin bog Une fille dans la jungle (En pige i junglen).

I 2017 var franskmænd vidner til et forbavsende præsidentvalg. Dette emne er også iblandt efterårets udgivelser. Philippe Besson interesser sig for personen Emmanuel Macrons opstigning i Un personnage de roman (En romans karakter). Den nye præsidents skæbne kunne lige såvel være en helts skæbne. Slutteligt bliver Historien også skildret på det personlige plan, som forfatterens egen. I L’Art de perdre (Kunsten at tabe), tager Alice Zeniter tilbage til krigen i Algeriet (1954-1962) for at forstå en del af sig selv. Denne intime skrivemåde er muligvis ikke den synligste iblandt bogudgivelserne fra årets Rentrée littéraires. Alligevel mærker man, at den finder sin plads blandt forskellige andre former.

Den personlige fortælling

Grégoire Bouillet har i år udgivet første del af et værk, hvis andet bind bliver publiceret i boghandlerne til januar 2018. Denne tykke bog (880 sider på fransk) fortæller om en del af forfatterens eget liv med så mange detaljer, at det føles som om, han har været bange for at glemme noget. Et litterært projekt i den størrelsesorden har forfatteren, mildt sagt brugt en del tid på. Udover værket selv, som et tillæg indbydes læseren videre til at besøge en hjemmeside. Her findes flere tekster, videoer, billeder. Første del af værket, Le Dossier M (Sagen M) er tænkt som og skal læses som et totalværk.

I La Chambre des époux (Ægtefællernes soveværelse) genkalder Éric Reinhardt sig sin kones kræft : en kamp og en kærlighed, i en historie man har allerede kunne læse om i forfatterens tidligere bøger.

En anden, inderlig debutroman er Innoncence (Renhed) skrevet af Eva Ionesco. Bogen drejer sig om hendes liv – mere konkret om faderens forsømmelse og moderens misbrug af datteren. Således deler hun mange minder med læseren. Et forløb, hun har først prøvet at udtrykker igennem Cinema.

 

De kendte forfattere

Siden august er anerkendte forfatteres nye bøger blevet udgivet, hvoraf en del af dem kan allerede læses, oversat til dansk. Vinderen af Nobelprisen fra 2014, Patrick Modiano har udgivet både en roman: Souvenirs dormants (Sovende erindringer) og et teaterstykke: Nos débuts dans la vie (Vores debuter i livet). J. M. G. Le Clézio, en anden Nobelprismodtager (red. 2008), er forfatter til romanen Alma. Endvidere er Jean-Christophe Rufin, medlem af Det Franske Akademi tilbage med en begivenhedsrig roman, Le Tour du monde du roi Zibeline (Kongen Zibelines rejse rundt om jorden). Baseret på historiske kilder, udspiller denne bog sig i Oplysningstiden. Den belgiske forfatter Amélie Nothomb plejer at skrive en bog om året – i år blev Frappe-toi le cœur (Slå dig hjerte) udgivet med jalousien som sit hovedemne.

Alle disse forfattere er gennem årene blevet gjort til genstande for reklame. Derfor bør man huske den nye generation og de stemmer, vi ikke normalt hører som ”la rentrée littéraire” giver os muligheden for at opdage.

 

Nye forfatterskaber (debutanterne)

Der findes 81 såkaldte ”første romaner” blandt alle dem, der er blevet udgivet i år. Sidste års overraskelse var Gaël Faye, der debuterede med sin roman Petit pays.

I år belønner Goncourt Maryam Madjidi for hendes første roman Marx et la poupée (Marx og dukken), hvori hun beskriver sit liv i henholdsvis Iran og Frankrig. Således har hun vundet Debutromans Goncourtprisen, mens Jean-Baptiste Andrea, forfatter til Ma Reine (Min dronning) ligeledes er blevet belønnet med en pris for sin debutroman. I stil af en dannelsesroman fortæller denne bog om et særligt tidspunkt i drengen Shells liv. Jean-Baptiste Andrea beskriver Provence’s flotte natur og mødet med Shells ”dronning” Vivianne. Alt sammen med friheden som primæremne.

Davis Lopezs første udgivelse Fief (Len) har fået gode anmeldelser. I bogen gør han sig umage med at beskrive en gruppe af unge og deres daglige liv i periferien af en by. Fortælleren Jonas er en af dem, og derfor er det ham, hans ”len” og deres interne sprog man læser om i Fief.

 

Et anderledes blik

”La rentrée littéraire” består også af dem, der forbliver i skyggen. Således gjaldt det for François Bon, hvor han udgav en serie af syv youtubevideoe runder titlen « Anti-rentrée littéraire » (mod rentrée littéraire). Serien tilbyder en kritik, samt højlæsning af uddrag fra bøger, som (næsten) ikke er blevet anmeldt i perioden. Antoine Boute, en belgisk digter fortsætter i den forbavsende Opérations biohardcores (Biohardcore operationer) sit arbejde med sproget. Endvidere bliver science fiction-romanerne sjældent nævnt ved prisuddelingerne, men ikke på grund af mangel på læsere eller journalister til at give dem omtalte. Det nye tidsskrift Carbonne har blandt andet via deres hjemmeside publiceret en artikel om ”transhumanismen”. Skal man tro på journalisten, har dette emne en fremtid for sig. Med to eksempler vha. to forfattere belyser artiklen temaet – det ene om L’Invention des corps (Kroppenes opfindelse) de Pierre Ducrozet og det andet om Un dissident (En dissident) de François-Régis de Guenyveau.

 

Priserne

Nedenstående tabel giver et overblik over de vigtigste litterære priser, der er blevet uddelt i forbindelse med dette års ”rentrée littéraire”.

 

Priser Bøger Forfattere
Prix Goncourt L’Ordre du jour Eric Vuillard
Prix Renaudot La Disparition de Jozef Mengele Olivier Guez
Prix Décembre Le Dossier M – Livre I Grégoire Bouilliet
Prix Médicis Tiens ferme ta couronne Yannick Haenel
Prix Femina La Serpe Philippe Jaenada
Grand prix du roman de l’Académie Française Mécaniques du chaos Daniel Rondeau
Prix Interallié La Nostalgie de l’honneur Jean-René Van den Plaetsen

 

 

 

Ét er sikkert : bøgernes form og indhold er varierende. Denne, vores litterære epoke henstiller konstant til nye emner vedrørende politik, miljø, samfund, som optager os læsere som gruppe såvel som individuelt set. Et fænomen, der kunne være interessant at holde øje med er, hvordan fortællingerne udvikles i retning af en ligefrem fragmentarisk form.