21. april 2017

Bogudgivelse, oplæsninger, forfattermøder

Nyd en forårsfredag med god fransk litteratur, forfattermøder og et glas god vin, når Dansk selskab for ny fransksproget litteratur, Forlaget Etcetera og Poesiens Hus inviterer til bogudgivelse i:
Fotografisk Center
Staldgade 16, KBH V
Fredag d. 21. april 2017
Kl. 18.00 – 21.00
Bogen Franske stemmer – captations littéraires er ti bud på, hvordan fransksproget litteratur tager sig ud netop nu. SLC og Forlaget Etcetera har inviteret ti fremtrædende forfattere fra Frankrig, Belgien og den tidligere franske koloni Burkina Faso til at skrive en tekst særligt til bogen – og de har fået helt frie hænder.

Det er der kommet både digte, noveller, essays og genreeksperimenter ud af, som i al deres forskellighed viser spændvidden på den fransksprogede litterære scene.

En del af forfatterne har allerede egne værker udgivet på diverse danske forlag. Andre introduceres for første gang på dansk. Fælles for forfatterne er, at de alle har været inviteret til Danmark af Dansk selskab for ny fransksproget litteratur gennem selskabets første 5 års levetid.

Til boglanceringen d. 21. april får vi besøg af fire af bogens bidragende forfattere: Hélène Lenoir, Célia Houdart, Jacques Jouet og Cécile Riou.

Kig forbi og nyd et glas fyraftensvin og lidt lette franske snacks, mens du lader dig indfange af aftenens program:

Kl. 18.00: Bogudgivelse – Velkomst

  • Præsentation af Franske stemmer – Captations littéraires ved Sofie Vestergaard Jørgensen, Forlaget Etcetera, og Steen Bille Jørgensen, SLC

Kl. 18.15-19.45: Forfatterpræsentationer og oplæsning

  • 18.15 Hélène Lenoir og Hans Peter Lund
  • 18.45 Célia Houdart og Maryline Heck
  • 19.15 Cécile Riou og Sofie Vestergaard Jørgensen

Kl. 20.00-20.30: Jacques Jouet møder Mads Mygind – ”Verden i poesien, poesien i verden”
Moderator: Rikke Oberlin Flarup/Poesiens Hus

Kl. 20.30-21.00: Bogsigneringer

  • Célia Houdart, Med dæmpet stemme (Etcetera, sep. 2016)
  • Jacques Jouet, På…/En… (Jorinde & Joringel/SLC, nov. 2016)
  • Hélène Lenoir, Lindetræ (Arvids, nov. 2016)

 

Bogsalg: Franske stemmer – Captations littéraires kan købes til særpris 150,- for ikke-medlemmer / 100,- for medlemmer (normalpris 200,-). Det vil også være muligt at købe forfatternes andre danske udgivelser til arrangementet.

Entré: Gratis – tilmelding er ikke nødvendig

Kontakt:
Sofie Vestergaard Jørgensen, mail@etcetera-forlag.dk

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond