af Amanda Kastbjerg Christensen, cand.mag. i fransk

I Nelly Arcans univers møder læseren usikre, kvindelige hovedpersoner, der er ved at bukke under for samfundets pres om den perfekte, pornoficerede kvindekrop.

Nelly Arcan (1973-2009) var en fransk-canadisk forfatter, der i sine bøger beskæftigede sig med den vestlige verdens tårnhøje krav til kvindekroppen. Hun skrev om kvinders grundlæggende usikkerhed på deres egen kvindelighed, og om hvordan selvmordet kom til at fremstå som den ultimative udfrielse fra alle omverdenens forventninger. Arcan havde mange træk til fælles med flere af sine hovedpersoner, fx havde hun selv arbejdet som prostitueret i Montréal sideløbende med sit litteraturstudie, ligesom hovedpersonerne i både Putain (2001) og Folle (2004) gør det. Herudover endte hun også med på tragisk vis selv at begå selvmord i 2009, ligesom hovedpersonen i Folle gennem hele bogen overvejer at gøre.

En grundlæggende usikkerhed på sin egen kvindelighed

Putain (kan på dansk oversættes til ”Luder”) er Arcans debutroman, og her møder læseren en ung kvinde, der arbejder som prostitueret, imens hun studerer. Hun er ikke tvunget til at være sexarbejder, hverken af en ond alfons eller pga. pengenød, og i begyndelsen af romanen er det lidt svært at forstå, hvorfor hun egentligt gør det. Men som bogen skrider frem, bliver det tydeligt, at hun har brug for den anerkendelse, der ligger i, at kunderne vil have hende. Hun har hele tiden brug for at være den pæneste, mest sexede og mest eftertragtede kvinde, og det gør, at hun bliver i prostitutionen, selvom det bliver mere og mere tydeligt, at hun hader mændene og arbejdet i sig selv. Hendes grundlæggende usikkerhed på sin egen kvindelighed og de forventninger, som samfundet har til kvindekroppen, fremstår dermed som vægtige grunde til, at hun prostituerer sig, og bogen kan derfor læses som en kritisk analyse af Vestens overvældende fokus på den perfekte kvindekrop.

Den pornoficerede kvindekrop

Folle (kan på dansk oversættes til ”Gal”) kan på mange måder betragtes som en fortsættelse af Putain. Her møder man igen en kvindelig hovedperson, (der i øvrigt hedder Nelly Arcan), som har store problemer med sit selvværd og sit selvbillede. Hun har tidligere været prostitueret og skrevet en bog om dette, som hedder Putain, og læseren følger nu hendes forsøg på at finde sig til rette i en verden, hvor alle ved, at hun har været prostitueret. Dette faktum kommer fx til at spille en stor rolle i et nyt forhold, som hun indleder med en fransk journalist. Han er meget optaget af hendes fortid, hvilket fx kommer til udtryk i, at han leder efter pornobilleder af hende på nettet, dog forgæves.

Pornografi spiller i det hele taget en stor rolle i deres forhold; han ser meget og ofte porno, og hun spejler sig i de kvindelige kroppe, som han godt kan lide. Selv om hendes tidligere kunder ofte nævnte, at hun havde en krop som en pornostjerne (store silikonebryster, en smal talje og blond hår), falder sammenligningerne aldrig ud til hendes egen fordel, og de perfekte kroppe tærer på hendes selvtillid. Kæresten insisterer også på at tage billeder af hende ude i skoven, men til sidst må de opgive dette projekt: Kontrasten mellem hendes pornoficerede plastikkrop og den vilde natur er for stor. Så selv om hun både har brugt store summer på plastikoperationer og mange timer i træningscenteret, er hendes krop alligevel ikke perfekt. Lige meget hvad hun gør, er det aldrig nok.

Selvmordet som den ultimative løsning

Selvmordet er også et gennemgående tema i Arcans forfatterskab. I Folle fortæller hovedpersonen, hvordan hun prøvede at begå selvmord, da hun var teenager og blev indlagt sammen med andre unge piger, der havde prøvet at slå sig selv ihjel. Hun fortæller, hvordan de havde romantiske forestillinger om selvmordet: De ville skrive et langt afskedsbrev, finde den helt rette hvide kjole, som de skulle dø i og sørge for at blive fundet i en smuk position med håret slået ud. På trods af at pigernes selvmordsforestillinger fremstår som noget pubertære og urealistiske, bliver selvmordet fremstillet meget positivt, og det er da også under denne indlæggelse, at hovedpersonen bestemmer sig for, at hun vil begå selvmord, når hun fylder 30 år. Denne tanke går igen gennem bogen, hvor hun ofte refererer til, at hun ikke vil være i live efter de 30, og selvmordet virker uundgåeligt og som en befrielse for hende at tænke på. I lyset af dette fremstår bogen som en form for afskedsbrev til den franske kæreste, som hun konsekvent omtaler som ”du”.

Personligt blev Nelly Arcan 34 år, og hun begik som nævnt også selvmord. Bogen virker endnu stærkere på læseren, når man har denne viden – så er bogen ikke blot et afskedsbrev til den fiktive kæreste, men den kan også opfattes som en form for afsked med Arcans læsere, venner og verden generelt.

Nelly Arcans liv filmatiseret

I 2016 blev filmen Nelly offentliggjort. Instruktøren Anne Émond står bag filmatisering af Nelly Arcans liv, og filmen bygger bl.a. på Putain og Folle. Filmen har fået meget positiv kritik og har bl.a. modtaget flere priser. Filmen er med til at understrege, at Nelly Arcans forfatterskab i høj grad stadig aktuelt i dag, hvor uopnåelige kropsidealer og mange – og ofte modstridende – forventninger til den perfekte kvinde stadig er fremherskende.

Litteratur

Arcan, Nelly (2001): Putain. Paris: Éditions du Seuil

Arcan, Nelly (2004): Folle. Paris: Éditions du Seuil

Bouchard, Dany og Marc Pigeon (2009): “Nelly Arcan est morte” in: Canoe.ca, 25. september

Houdassine, Ismaël (2015): “Anne Émond et les fantômes de Nelly Arcan” in: Le Huffington Post Québec, 29. september