Du kan nu købe bogen På/En, som OuLiPo-digteren Jaques Jouet har skrevet i forbindelse med 2017-projektet FRESH EYES – International Artists Rethink Aarhus. På omtrent en uge skrev digteren 101 digte, som blev dedikeret til forskellige tilfældige aarhusianere, som modtog digtene med posten. De 101 digte er små legesyge refleksioner over Jouets møde med Aarhus, indtrykkene, lydene og de ubemærkelige hverdagsoplevelser, som digteren formår at kaste lys over på sanselig og medrivende vis. Bogens digte er gengivet i både fransk og dansk version, så alle kan forstå og få glæde af Jouets møde med den aarhusianske kultur.

Jacques Jouet: På … /En … 217 sider, udgivet på forlaget Jorinde & Joringel i samarbejde med Société danoise de Littérature Contempoaine en Langue française og Aarhus Litteraturcenter. Oversat fra fransk af Steen Bille Jørgensen.

Læst som en fortættet historie om ni dage i Aarhus kan langt de fleste være med i læsningen af digtsamlingen og blive fascineret af at få præsenteret byen fra en helt anden vinkel.
Læs anmeldelsen her.

Conaissances.dk, Jette Odgaard Villemoes

Jouet skriver sirligt og underfundigt, konkret og tænksomt om hvad som helst, i enhver skala, han på sit ophold konfronteres med.

Læs anmeldelsen her.

Weekendavisen, Lars Bukdal

Jouets digte er øjebliksbilleder. Små oplevelser fra dagligdagen, hurtige bevægelser og ting, der hurtigt er glemt igen, hvis det altså ikke var fordi Jouet indkapslede dem i digtene.
Læs anmeldelsen her.

SLCs litteraturblog, Camilla Østergaard

Er du medlem af SLC, og vil du købe et eksemplar af bogen? Så har du tre muligheder:
1. Køb bogen i Den franske bogcafé i København, Fiolstræde 16, st., 1171 København K.
2. Bor du i Aarhus, kan du skrive til Steen Bille Jørgensen på mailadressen sbj@siteslc.dk, og afhente bogen efter aftale.
3. Du kan også vælge at bestille bogen via kontaktformularen til højre. Udfyld formularen med dit navn, adresse og antallet af bøger, du ønsker at købe. (Forsendelse 39 kr.)

Særpris 100 kr. pr. stk. for medlemmer.

Bestilling af På/En