Anne-Christine Nüchel Dittmann

 

Et møde der ændrer dig for altid

Sylvie Bocquis lille roman En pige som hende er svær at opsummere, for hvad skal man tale om først? Temaet om den unge, alvorlige kærlighed, der mærker én for livet? Rejsen mod at blive til den man er? De sanselige beskrivelser eller Bocquis på én gang diamantskarpe og udsvævende sprog?

 

Handlingen er simpel: På en sommerferie på den franske ø Korsika møder romanens 16-årige jeg den lidt ældre Julie. Jeget betages af den eksotiske og frigjorte Julie på en måde, der kommer til at definere resten af hendes liv. Da sommeren slutter, holder de to først kontakt gennem en inderlig brevkorrespondance og mødes så på Menorca, hvor de tilbringer en kort, men intens tid sammen. Herefter lever jeget og Julie adskilte liv, før de igen mødes som midaldrende kvinder.

 

Eksotisk ø- og feriestemning, hedebølge og strand, teenager håbløst forelsket i ældre kvinde, skjulte kys i kølig sommernat, forventninger, forhåbninger og skuffelser – vi finder alle de klassiske elementer til temaet ’ungdomsforelskelse’ i En pige som hende. Men Bocquis roman er andet og mere end klichéen. Vores hovedperson er på ingen måde som den klassiske, charmerende yngling. Det anonyme jeg er en usynlig panelrose, hun er navnløs, tøvende og forstenet. I sine tanker rejser hun gennem fantasilandskaber og reciterer poesi, som hun har memoreret, men i den ydre, fysiske virkelighed er hun hæmmet af en følelse af at stå uden for en verden, som hun ikke forstår at bevæge sig i.

 

Julie personificerer jegets diametrale modsætning: Hun er en bramfri og sanselig kvinde, hun synger og danser i gaderne, drikker og ryger på barerne, forfører kvinder og mænd uden at lade sig forpligte. Betaget af dette eksotiske væsen, der gør præcis, hvad der passer hende, indstuderer jeget Julies bevægelser, hendes stemmes forskellige tonelejer, hendes duft: ”Jeg ønskede brændende at fornemme det selv, at føle det i mit kød, at min krop skulle opleve det.” Hun er så optaget af Julie, at hun bliver i stand til at leve gennem hende. Sådan får hun adgang til en sansemættet beruselse, en følelse af at leve frit for første gang. Men da sommeren er slut, og Julie rejser alene hjem til fastlandet og hverdagen, er hun ulykkelig og fortvivlet; at miste Julie er som at miste adgang til en del af sig selv. Jeget forsøger at leve et ’normalt’ liv, et liv med en mand, et liv med en karriere i New York, så i Frankrig. Men øjeblikkene med Julie står altid som højdepunkter i jegets indre liv.

 

Sanseligheden, der er et gennemgående element i forbindelsen mellem de to, fremhæves især af Bocquis detaljerige beskrivelser: Jeget der omhyggeligt stryger Julies skjorte eller betragter, hvordan eftermiddagssolens stråler bevæger sig hen over Julies sovende krop: ”Langt borte det rolige hav, vuggende. Din pegefinger på indersiden af mit håndled lytter. Dine øjenlåg badet i varm orange med striber af langsomme ildfluer.” Sproget er punktligt og poetisk, som et spejl over den måde hvorpå Bocqui veksler mellem handling og beskrivelse.

 

En pige som hende er med sine 117 sider hurtigt læst, men svær at lægge bag sig. Uden at være pompøs eller højtidlig hylder romanen kærligheden, friheden og forelskelsens forandrende kraft, den udfordrer grænserne for venskab, kærlighed og seksualitet. Læs den for ungdomsnostalgien, for indtrykkene, for Bocquis stilistiske styrke og finesse.

 

//Sylvie Bocquis roman En pige som hende er oversat af Hans Peter Lund og udgivet på Etcetera i 2020, efter originalen Ce genre de fille, Éditions Arléa, 2018.

 

What do you want to do ?

New mail

What do you want to do ?

New mail

What do you want to do ?

New mail

What do you want to do ?

New mail

What do you want to do ?

New mail

What do you want to do ?

New mail

What do you want to do ?

New mail

What do you want to do ?

New mail